Festudlejning.com
Det begyndte i det små i 1991 med udlejning af service til 150 personer. Torbens far var i slutningen af 80-erne begyndt at udleje borde, stole og telte under navnet "Nielsens Udlejning", og det navn brugte vi også, idet vores forretninger supplerede hinanden.
I 1996 overtog vi det hele, da vi ville gøre det til en levevej og vi ændrede navnet til "Nielsens Festudlejning". Sortimentet var blevet meget bredere både indenfor telte, teltindretning og bordopdækning.
Da vi i 1998 begyndte at udleje toiletkabiner, blev det til en fuldtidsbeskæftigelse. Den gren af vores udlejningsforretning har efterhånden udviklet sig til et bredt sortiment af toiletvogne i forskellig størrelser, brusevogne, kølevogne samt hegn til indhegning af festivaler, dyrskue eller lignende.
Service-delen udviklede sig samtidig, så vi efterhånden kunne dække op til 1700 personer og havde et hav af alt det, som skal bruges, når der skal være fest.
Vi har siden 2001 været medlem af udlejernes brancheforening ”Danmarks Serviseudlejerforening”. Det er en forening, hvor vi er ca. 60 seriøse udlejningsfirmaer i Danmark, som hjælper hinanden og udveksler erfaringer.
Fra januar 2009 har vi valgt at sælge service fra og koncentrere os om udviklingen af toiletter, kontorvogne, køletrailere samt teltene, som vi stadig har i forskellige farver og størrelser. Samtidig har vi taget navneforandring til "Festudlejning.com".
Torben & Gitte Nielsen


